Hudpleje – Den essentielle guide til mænd

Hudpleje er ikke kun for kvinder. Uanset om du er i 30’erne, 40’erne eller 50’erne, er det vigtigt at have en effektiv hudplejerutine. Her vil vi guide dig gennem de vigtigste produkter, der er afgørende for enhver mands hudplejerutine. Vi vil også give dig indsigt i de bedste praksisser og produkter, der passer bedst til din hudtype, samt give dig vores bud på en hudpleje rutine. Så lad os dykke ned i verdenen af hudpleje til mænd! 

Første step i enhver hudpleje: Rens din hud 

Den første og vigtigste del af enhver hudplejerutine er at rense din hud ordentligt. Vælg en mild ansigtsrens (face wash) specielt formuleret til mænd, der hjælper med at fjerne snavs, overskydende olie og urenheder. Massér forsigtigt produktet ind i huden og skyl grundigt med varmt vand – slut af med en kold skylder for at lukke porerne i huden.  

Fugtighed er nøglen 

Mænds hud har tendens til at være “grovere” og mere udsat for udtørring, specielt hvis du har skægstubbe. Derfor er det vigtigt at tilføre tilstrækkelig fugt til din hud. Vælg en god fugtighedscreme specielt formuleret til mænd, der tilfører næring, hydrerer og beskytter din hud mod tørhed og tidlige tegn på ældning. Påfør produktet efter du har brugt en ansigtsrens eller været i bad, hver morgen og aften for de bedste resultater. 

Bekæmp hudproblemer 

Hvis du oplever hudproblemer som tørhed, olieagtighed eller urenheder, kan du supplere din rutine med specifikke produkter. Hvis din hud er tør, kan du bruge en fugtighedscreme med ekstra fugttilførende egenskaber fx en moisturizer plus. Hvis din hud er olieagtig, skal du vælge produkter, der er lette og ikke-fedtede. Hvis du oplever urenheder eller akne, kan en ansigtsrens med anti-bakterielle egenskaber være nyttig. 

Beskyt dig mod solen  

Uanset om det er sommer eller vinter, er det vigtigt at beskytte din hud mod solens skadelige stråler. Vælg en bredspektret solcreme med en passende SPF (Sun Protection Factor) og påfør den dagligt. Dette vil hjælpe med at forhindre solskader og for tidlig ældning. Det vil sige at bruge solcreme forhindre dig i at se ældre ud med tiden. Solen har nemlig en stor effekt på vores ældning, herunder rynker.  

Her et hurtigt overblik over en nem hudpleje rutine du kan stjæle:  

  1. Brug ansigtsvask – også kaldt face wash: Start din rutine her. Brug en ansigtsvask hver morgen eller aften, og sørg for at skylle efter med koldt vand.
  2. Toner (valgfrit): En toner er et valgfrit trin, der kan hjælpe med at genoprette hudens pH-balance og forberede den til de efterfølgende produkter. Påfør toneren på en vatrondel og dup det forsigtigt over dit ansigt. Dette trin kan udføres efter rensning, men før påføring af fugtighedscreme.
  3. Fugtighedscreme: Brug fugtighedscreme om morgenen eller aftenen efter du har vasket ansigtet. Et lille tip: Tag en ansigtscreme med på arbejdet og brug den i løbet af dagen. Det giver en friskhed og hjælper mod den tørre hud. Kald det et lille “life hack”.
  4. Øjencreme (valgfrit): En øjencreme er lavet til at pleje og beskytte den sarte hud omkring øjnene. Påfør en lille mængde øjencreme med forsigtige strøg omkring øjenområdet. Det bedste tidspunkt vil være inden du går i seng om aftenen. Tro mig – det kan noget!
  5. Solcreme: Afslut din morgenhudplejerutine ved brug af en solcreme med passende SPF. Solcremen hjælper med at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler og bør påføres som det sidste trin, før du går ud i solen. Denne del af rutinen er selvfølgelig mere vigtig om sommeren, men du udsættes for solstråling hele året rundt. Desuden vil en moisturizer med SPF være det bedste du kan vælge, for så slipper du for den fedtede fornemmelse.


Men som du kan se, behøver man ikke overgøre sin hudpleje. Faktisk vil få produkter kunne få dig i gang med en fornuftig hudplejerutine og det vigtigste er at gøre det
kontinuerligt. En god hudplejerutine gør ikke kun din hud flottere, men det hjælper også på selvforståelsen og giver følelsen af selvtilfredshed. Så kom i gang i dag!

Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev?
Så gør det nu her.